Nonprofit Organization Management - København, Capital Region of Denmark, Denmark
I kraft af vores rettighedsarbejde, uddannelsesprogrammer, fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning arbejder vi koncentreret med at sikre muligheder for nogle af de børn i Kenya og Ghana, som mange andre har opgivet. Vi tror på lokal vidensdeling og udvikling – og på at positive bæredygtige udviklinger kan reproduceres med partnerskaber for handling. Vi er en dansk NGO, der prioriterer en holistisk og gennemsigtig tilgang til udviklingsarbejde. Vi blev etableret af Signe Møller i 2008, efter hun i 2007 kom til Kibarani losseplads, Kenya, hvor ca. 3000 familier boede. Ingen NGO ville hjælpe dem. Det gør 100% for Børnene. Vi er en frivillig forening, hvorfor vores bestyrelse også er 100% frivillig. Vores frivillige har forskellige baggrunde inden for det udviklingsfaglige, socialfaglige, kunstneriske, pædagogiske og sociologiske. Det giver os en bred vifte af kvalifikationer og erfaringer. Alle vores projekter er drevet af passion og nærvær. Derfor vil du som virksomhedspartner, fond eller privat støtter altid kunne følge vores arbejde og projekternes udvikling på nært hold. Der hvor vi arbejder, er mange børn udsat for fare og sygdomme. Det være sig på lossepladser og på gaden i både Kenya og Ghana. Vi arbejder også i marginaliserede samfund, hvor mange familier ikke har en indkomst. Her fokuserer vi på at skabe indkomstgenererende aktiviteter for forældre og sikre, at deres børn får mulighed for at komme i skole. At vi gerne vil kunne nå ud til endnu flere børn og unge på denne måde, er indbegrebet i vores vision - der er masser af udsatte og sårbare børn og unge i Ghana og Kenya.
Woo Commerce Memberships
Gmail
Disqus
Google Font API
Mobile Friendly