Arts and Crafts - Hundested, N/A, DK
Backhaus Brown er eksklusiv, unika glaskunst skabt af glaspusterne Nanna Backhaus Brown og Andrew Brown. Vi har haft eget glaspusteri siden 1993 og har siden 2008 haft adresse på Hundested Havn - på kajkanten omgivet af lys og hav. Netop i lyset og naturen henter vi inspirationen i vores arbejde med glasset. Vi skaber både unika glaskunst og mundblæst kunsthåndværk. Gennem årene har vi bl.a. specialiseret os i de klassiske italienske teknikker battuto og pastorelli, som vi tilføjer et skandinavisk design. På vores repertoire står store vaser, fade og skåle mm. Vi har fordybet os i belysning, hvor vi har skabt en række unika: Pendler, lamper, lysekroner og glasskærme. I 2017 etablerede vi et samarbejde med møbelsnedkeriet Egeværk. Sammen har vi udviklet en serie unika skulpturer af "Glasskibe" - vikingeskibe hvor glasset spiller op mod træet - og omvendt. Backhaus Brown på Hundested Havn er både galleri, butik og arbejdende værksted. Vi designer gerne i dialog med kunden, så værkerne er skabt direkte til omgivelserne. Blandt vores kunder er såvel private som samlere og virksomheder, ligesom der bliver købt gaver til Kongehuset hos Backhaus Brown. Backhaus Brown er repræsenteret på gallerier og museer både i Danmark og internationalt