Food & Beverages - Silkeborg, Central Denmark Region, Denmark
Ølbrygningskursus som hyggearrangementØl er ikke bare øl, så hvordan får man lavet den øl, man bedst kan lide? Hvordan kan man tage en opskrift og blot ændre lidt for at få en helt anden smag?BrygMedMie afholder ølbrygningsworkshops som hyggeaften i små og store virksomheder, foreninger, klubber og andre forsamlinger… Sådan et kursus vil være mere praktisk arbejde end teoretisk foredrag, men I vil komme hjem med viden om hvordan man let kan brygge sin egen øl, hvordan man kan ændre og justere smag og lidt indsigt i kemien bag bryggeprocessen. I bliver desuden introduceret til, hvordan og hvorfor man kan lave etiketter, så de afspejler det indhold, der er i flasken – og dem der har brygget det.Vi kommer to til workshoppen: • Mie, der underviser i kemi og fysik på Silkeborg Gymnasium. Mie har en passion for ølbrygning og mange års erfaring som hobbybrygger, men er også et legebarn der gerne eksperimenterer med ingredienserne.• Michael, der underviser i engelsk og dansk på Silkeborg Gymnasium. Michael er ølbrygger og øldrikker, men også etiketautist, foredragsholder og historiefortæller.Kurserne vil som udgangspunkt blive afholdt i virksomhedens/foreningens lokaler, men vi kan også hjælpe med at finde lokaler.Workshoppen (ca. 5 timer) vil indeholde:• Lidt teori om smag, duft og kemien bag• Lidt teori om ølbrygningen; ingredienser, processer og praktisk viden.• Ølbrygning i grupper a max 4 personer. I processen vil der være fokus på at koble trin i ølbrygningen med smagen af produktet, man står med.• Ølsmagning• Lidt teori og tanker om hvordan man kan – og hvorfor man bør lave etiketter, men også lidt om hvad man bør holde sig fra.• Hygge, teamwork og socialt samværPriseksempel: 4 bryg á ca. 25 L, 16 personer fra 625 kr ex. moms pr. person