Management Consulting - København, Capital Region of Denmark, Denmark
Hvorfor en Kritisk Pædagogisk Højskole?Vores ønske om at skabe en kritisk pædagogisk højskole udspringer af en bekymring over tidens tendenser til øget markedstænkning, målstyring og kontrol af velfærdsprofessionernes arbejde og uddannelser, som vi mener virker umyndiggørende og er med til at indskrænke metodefrihed, kritisk tænkning og frie og kreative handlerum, som vi anser for essentielle for pædagogisk arbejde. Der er brug for alternativer til en snæver effektivitets- og vækst tankegang, som dominerer den politiske styring af uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, hvor fællesskab, tillid og kreativitet er i fokus. Vi ønsker at skabe et pædagogisk eksperimentarium, hvor indholdet ikke er forudbestemt. Højskolen skal være et handlingsorienteret frirum, hvor pædagogik ikke blot er noget der snakkes om, men også noget der leves og gøres sammen i hverdagslivet. Vi tror, at en sådan tilgang kan være med til at danne og myndiggøre mennesker til kritiske politiske subjekter, hvilket vi mener at det pædagogiske felt og samfundet i det hele taget har brug for. Vi håber meget, at vi kan samle nogle af de mange kritiske stemmer vi ved er derude, så vi sammen kan skabe en højskole, der kan danne platform for kritik og forandring af den politiske styring af pædagogikken.
Nginx
WordPress.org
Google Font API
Mobile Friendly
Quantcast