Management Consulting - Aarhus, Central Denmark Region, Denmark
Vil du gerne kunne fortælle, at din arbejdsplads er socialt ansvarlig? Ønsker du glade medarbejdere og høj kvalitet i deres arbejde? Vil du gerne have lavt sygefravær og gode resultater? I dag ser den moderne organisation medarbejderne som arbejdspladsens vigtigste kapital. Forskning peger på, at fremtidens arbejdspladser bliver endnu mere udfordret på trivslen, end de er i dag. Organisationer opdager ofte for sent, at det er nødvendigt løbende at arbejde med trivsel, for det kan være svært at læse etiketten fra indersiden af flasken. DOKSA kan hjælpe jer med at "læse etiketten" og tage hånd om trivslen. Proceskonsultation: Står arbejdspladsen overfor at skulle gennemføre store forandringer, kan DOKSA bistå med, at forandringerne bliver omsat på en måde, så medarbejderne føler sig hørt, set og inddraget. Vores mangeårige erfaring og uddannelse inden for det pædagogiske, sociologiske og socialfaglige område giver os helt særlige forudsætninger for at arbejde med sociale sammenhænge, fællesskaber og arbejdskulturer. Vi har blandt andet rådgivet skoler i forbindelse med implementering af skolereformen af 2013 og kommunale institutioner i forbindelse med omstruktureringer. Workshops: Vi tager afsæt i den enkelte arbejdsplads og opbygger vores workshops på en inddragende måde, hvor der er en afbalanceret vekselvirkning mellem teori, forskning og en praksisorienteret tilgang. Sigtet med vores ydelser er altid at "skabe bedre oplevelse af mening". Det er ofte når mening tabes, at medarbejdere begynder at mistrives. Trivselsrådgivning: Vores trivselsrådgivning er rettet mod den enkelte medarbejder og går ud på at sikre bedst mulige betingelser for, at din medarbejder har det godt. Vi sigter imod at forebygge mulige problemer både i arbejdslivet og privat, men er også i stand til at tage hånd om allerede opståede trivselsproblemer for den enkelte. Dette gør sygefraværet mindre, giver gladere og mere stabile medarbejdere.