City Government/Municipal Government - N/A, N/A, DK
Den 14. februar 2015 blev Finn Nørgaard brutalt dræbt foran Kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København.Hos Finns familie og hans nærmeste venner er der et stort ønske om at handle aktivt og positivt efter denne meningsløse hændelse, der tog kære Finn fra os. Vi ønsker at ære ham. Og vi ønsker at sikre, at hans gavmilde personlighed og værdier løftes videre i livet og kommer til gavn for andre, da Finns hjerte bankede stærkt for mennesker med sociale udfordringer. Det gør vi med Finn Nørgaard Foreningen af 14. februar 2015.Vi arbejder aktivt for at sikre at unge på kanten bliver styrket og kan finde en god vej tilbage ind i vores fællesskab. Arbejdet består af dialogarbejde med unge og deres pårørende, filmprojekter, hvor unge filmer deres eget liv, støtte til og samarbejde med nye anti-radikaliseringsinitiativer og samarbejder med virksomheder om jobs for unge.Vores arbejde udføres til støtte og inspiration for andre.