Education/Training - København, København, De
Ungdomsskolen består af forskellige afdelinger, og hvert år tager vi imod cirka 750 elever i vores dagundervisning, 400 elever i 10. klasse og cirka 5.600 elever i vores fritidsundervisning.Vi er cirka 400 ansatte i ungdomsskolen, og på skolerne møder eleverne både den lærer, der har sin daglige gang i ungdomsskolen, og den lærer, som arbejder i ungdomsskolen i sin fritid.Ungdomsskolen har til huse på flere adresser, vi har forskellige arbejdsområder, og vi arbejder med vidt forskellige målgrupper. Vi tilbyder både fritids- og heltidsundervisning. Vores fritidsundervisning foregår primært efter skoletid, og spænder over mere end 500 hold af kreativ, musisk, sportslig eller boglig karakter.Vores heltidsundervisning indeholder en række skoletilbud til unge på 8.-10.-klasse-niveau. Undervisningen foregår i dagtimerne, og de unge får i ungdomsskolens heltidstilbud mulighed for at styrke deres faglige og sociale kompetencer i forhold til et videre valg af uddannelse. Vejledning er desuden en del af ungdomsskolens tilbud til de unge.På trods af at vores arbejdsområder er forskellige bindes vi sammen af, at vi vil de unge, og at vi ønsker, at de skal opleve ungdomsskolen som et værdifuldt centrum for udvikling af ungdomskultur, demokrati, almen dannelse og uddannelse.