Design - Idom, , Denmark
LIVINK blev grundlagt i februar 2014 af Pernille og Tanya, der begge kæmpede med at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter et længere sygdomsforløb. De havde begge daglige psykiske og fysiske udfordringer, der gjorde det svært for dem at finde job hvor der var plads til dem. Men i stedet for at begrænse sig selv blev de inspirerede af situationen, og det udviklede virksomheden LIVINK, der hjælper og skaber arbejdspladser for mennesker i lignende situationer.Ved at hjælpe andre på vej og arbejde med det de brænder for har Pernille og Tanya fået troen på sig selv tilbage, og de har fået selvtillid til at kæmpe videre trods daglige udfordringer. Det har ført virksomheden frem og gjort den til hvad den er i dag.Med følelsen for socialt ansvar støtter virksomheden gode formål og foreninger for udsatte mennesker, med overskud fra salg af specialdesignede produkter.LIVINK er sammensat af ordene "liv" og "ink". Liv symboliserer mennesker og omsorg. Ink er engelsk og betyder blæk, det symboliserer de trykte plakater virksomheden startede ud med i sortimentet.LIVINK er en dansk designvirksomhed med visionen om at være den bedste arbejdsplads for sine ansatte. Med et ønske om at hjælpe andre har Pernille og Tanya skabt en virksomhed med hjerterum og plads til de, der kæmper med daglige psykiske og fysiske udfordringer. Sammen med passionen for grafisk design og interiør, er det blevet grundlaget for et univers med inspirerende budskaber, og kreative illustrationer. Dette er overført til bla. moderne design plakater og charmerende keramik, der skaber et unikt og personligt udtryk i hjemmet. Alle produkter er egne designs eller håndplukkede hos dygtige leverandører, alt med inspiration fra hverdagen og idéen om at bo smukt.Livink er også 4 år efter de så dagens lys, begyndt at samarbejde med andre lækre designer brands rundt om i verden. Hertil kan nævnes danske brands som fillows, bloomingville, meraki, monograph og mange flere.
Gmail
Apache
WordPress.org
Google Font API
Google Maps