Civic & Social Organization - , ,
Rudersdal Initiatek er et målrettet og relevant vækst- og beskæftigelsesmiljø, der skaber rammerne om et tæt samspil mellem virksomheder, borgere og kommune på lokalt og regionalt plan.Rudersdal Initiatek samler kvalificerede og initiativrige ledige, bringer dem i spil til at hjælpe med at løse konkrete udviklingsopgaver for virksomheder, giver adgang til både fysiske og digitale netværk og afholder arrangementer og events med fokus på vækst og beskæftigelse. Mange veje fører til Rudersdal Initiatek, men det starter hos dig selv. Du skal have et ønske om at prøve noget nyt og og prøve dig selv: et brancheskifte, en målrettet plan for jobsøgning eller udvikling af nye produkter eller serviceydelser. Og du skal naturligvis være motiveret for at blive udfordret. Derfor tilbydes du også en afklarende samtale med medarbejdere i Rudersdal Initiatek, før du tager endelig stilling til, om Rudersdal Initiatek er det rigtige valg for dig.Rudersdal Initiatek er ikke bare for dig, der er jobsøgende. Det er også for virksomheden – stor som lille – for iværksætteren eller for erhvervsmentoren, som vil investere tid i at hjælpe andre i gang eller videre. Alle der har et initiativ, som kan rykke den enkelte eller andre, er velkomne hos Rudersdal Initiatek.Der er begrænset med pladser i Rudersdal Initiatek. Er du aktivt jobsøgende og tilmeldt Jobcenteret, skal du starte hos din jobkonsulent i Jobcenteret. Han eller hun kan oplyse dig om dine muligheder og sørge for en afklarende samtale med Initiateket. Herefter vil du evt. blive tilbudt en plads i Rudersdal Initiatek. Det betyder blandt andet, at du kan deltage i alle Initiatekets arrangementer, kan benytte dig af dets faciliteter, og at du sammen med fem-seks andre i en gruppe kommer til at arbejde med at prøve dig selv af og komme videre i dit arbejdsliv.