Non-Profit - Aarhus C, Aarhus C, De
Studenterhus Aarhus udgør et tværfagligt mødested for byens 50.000 studerende på de videregående uddannelser i Aarhus og det lokale erhvervsliv. Studenterhus Aarhus er en forening, der har som mission at skabe rammerne for, at de studerendes kompetencer bringes i spil i krydsfeltet mellem uddannelse, kultur og erhvervsliv. Derfor er en af vores vigtigste opgaver at skabe brobygning mellem de studerende og erhvervslivet med det formål at skabe vækst og udvikling i Aarhus og omegn. En af vores visioner er netop at Studenterhus Aarhus skal være erhvervslivets foretrukne indgang til studiemiljøet i Aarhus. Det skal være let at komme i kontakt med de studerende enten gennem praktikker, studiejobs eller spændende arrangementer. Medlemmer i Studenterhus Aarhus Omkring 70 virksomheder, 10.000 studerende samt alle videregående uddannelsesinstitutioner er medlemmer af huset - uddannelsesinstitutionerne dækker: • Aarhus Universitet (herunder den tidligere Handelshøjskolen og Ingeniørhøjskolen) • VIA University College (herunder blandt andre Pædagoguddannelserne Jydsk og Peter Sabroe, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, Læreruddannelsen, Ernæring og Sundhedsuddannelsen samt Ergo- og Fysioterapeutuddannelserne) • Erhvervsakademi Aarhus • KaosPiloterne • Danmarks Medie- og Journalisthøjskole • Arkitektskolen Aarhus • Det Jyske Kunstakademi • Aarhus Maskinmesterskole • Det Jyske Musikkonservatorium Huset i praksis Studenterhus Aarhus har 180 frivillige studerende tilknyttet, heraf er omkring 40 % internationale. Vi afholder ca. 300 arrangementer om året: virksomhedsbesøg, karriereforedrag, koncerter, spilaftner, studiecafé, studiejob-dating, ølsmagning, praktik- og studiejobformidling mm. Til dagligt ledes Studenterhus Aarhus af et sekretariat med 6 fastansatte medarbejdere. Vi har omkring 10.000 studerende tilknyttet vores facebookpage og sender ugentligt nyhedsmail ud til 8500 studerende.
reCAPTCHA
Gmail
Apache
Google Tag Manager
Mobile Friendly