I 2003 blev UNI-TEK A/S etableret af Lars Henrik Nielsen, og lige siden har vi haft fokus på levering, montering af garage- og industriporte, alle former for bygningsstål, reparationer/vedligehold af fabrikker, beslag til betonelementer og specialopgaver, der passer til vores kunders ønsker.Lars blev uddannet smed tilbage i 1992 hos Fibo-værket i Ølst, lidt uden for Randers. Hans første arbejde blev hos Uni Pur Isolering i Hadsten, hvor han rejste til bl.a. Kina, Rusland og Sydafrika for, at montere og installere køleisoleringer på danske mejerier og slagterier. Da han kom hjem i 2000 begyndte han, at servicere garage- og industriporte, derfor var det også helt naturlig, at vi her hos UNI-TEK startede med salg og service af ledhejseporte. Kort efter åbningen af UNI-TEK blev Lars kontaktet af Fibo-værket med henblik på, at løse smedeopgaver for dem, og derfor har vi lige siden arbejdet med både smedearbejde og porte. I dag er UNI-TEK et solidt og stabilt smedefirma med base i det østjyske, og vi tror på, at der altid findes en løsning på selv de mest udfordrende smedeopgaver.