De Jurastuderendes Retshjælp er en organisation af jurastuderende ved Aarhus Universitet, der tilbyder gratis retshjælp. Vores organisation bygger på frivilligt arbejde fra de studerende ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.Retshjælpen blev etableret i 2005 af den studenterpolitiske forening Seriøse Jurister, men opnåede i 2010 politisk selvstændighed for at sikre uafhængighed. De Jurastuderendes Retshjælp blev endvidere etableret ved hjælp af DUF's initiativstøtte, og retshjælpen drives for midler fra Retshjælpsordningen og er således økonomisk uafhængig af advokatkontorer.Den daglige ledelse forestås af retshjælpslederen, mens en bestyrelse med repræsentanter fra retshjælperne, de jurastuderende og den juridiske profession er ansvarlig for større beslutninger.Vil du gerne vide mere om De Jurastuderendes Retshjælp, er du velkommen til at kontakte retshjælpens bestyrelse.