Faxe Forsyning arbejder med vand, spildevand og affald. Vi forsyner omkring 5.300 husstande i og omkring Haslev med vand fra vores to vandværker i Haslev og et vandværk i Faxe. Vi renser spildevand fra omkring 12.000 husstande i Faxe Kommune. Spildevandet løber i ledningsnettet til et af vores fem renseanlæg, der ligger i henholdsvis Haslev, Faxe, Kongsted, Dalby, og Karise. På anlæggene renser vi spildevandet grundigt, inden vi leder det ud i åer og vandløb. Vi indsamler rest- og madaffald, metal, glas, hård plast, papir, småt pap, brugte batterier og småt elektronik ved alle husstande i Faxe Kommune.