Daghøjskolen er et uddannelsessted for mennesker, der søger inspiration, ny viden og et skub fremad i livet. På Daghøjskolen er der mange forskellige muligheder og mange forskellige mennesker. Vi sætter altid individet i fokus og sammen finder vi frem til det, den enkelte har brug for – for at komme videre.I samarbejde med Jobcenter Randers afvikler Daghøjskolen uddannelses- og arbejdsmarkedsforberedende forløb for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.Daghøjskolen har derudover en stor aktivitet inden for FVU og ordblindeundervisning, hvor mange kommer udelukkende for at følge skolens tilbud inden for disse områder.