Microsoft Dynamic NAV er hverken sexet eller specielt intelligent. Det er bare tilfældigvis det produkt, vi bruger til at få flere fisk på middagsbordet, øge indsamlingen af gamle batterier eller give mænd med potensproblemer rejsning. Det synes vi er langt mere interessant at tale om, for så handler IT pludselig om at løse helt almindelig dagligdagsopgaver og dermed også om vores livskvalitet. Livskvalitet for både de brugere, der direkte betjener løsningen, og dem der er afhængige af at blive betjent af den. Og så er det ligegyldigt om løsningen håndterer køb og salg af fisk, er en del af danske sygehusapotekers medicinbestilling eller styrer indsamlingen af farligt industriaffald. Det er vores mål at skabe IT for alle uden besvær og brug af manualer, det frigør menneskelige ressourcer til at udvikle nye ideer. Vi er Navtilus – livskvalitet gennem it.