Fonden for Billige Boliger er en nonprofit virksomhed, der anvender overskuddet fra datterselskabet Kuben Byg A/S til at udvikle og bygge billige boliger i København og omegn, der er til at betale for helt almindelige mellemindkomster. Vi mener, at det er vigtigt at udvikle et alsidigt boligmarked, hvor der også i fremtiden er plads til alle indkomstniveauer i byen. Det bidrager vi til ved at deltage aktivt i debatter om bolig-, by- og byggepolitik og ved helt konkret at udvikle og bygge nye boformer. Vi deltager derfor også i en række innovative bygge- og bofællesskaber med vores erfaring og netværk.Ved at følge siden her, får du derfor både indblik i, hvordan vi mener, at boligmarkedet i København og omegn kan udvikles til gavn for alle, og i hvordan vores mange spændende projekter udfolder sig fra skitse til aflevering.Vi ser frem til at dele vores arbejde med dig.