Danske Rederier er en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, som er Danmarks største enkeltstående eksporterhverv. Danske Rederier blev stiftet i 1884 og har siden været samlingspunkt for det danske rederierhverv. Danske Rederier varetager erhvervets interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for medlemmerne med indmeldte skibe under dansk flag. Danske Rederier spiller i dag en aktiv rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere både herhjemme og internationalt. Herudover har Danske Rederier et samarbejde med internationale rederiorganisationer. Organisationen er derfor med i alle relevante sammenhænge og har permanent kontor i Bruxelles.Ud over egne medlemmer betjener Danske Rederiers sekretariat Færgerederierne, som er brancheorganisation for de danske færgerederier.