Alle har ret til et liv i balance, og den fundamentale grundsten for det, dannes i barndommen. Derfor har vi i Børnestressfonden fokus på at hjælpe børn og unge med at skabe trivsel og mental balance i deres liv- fundamentet for vedvarende livskvalitet og en meningsfuld verden. Flere og flere børn og unge oplever stress i deres hverdag, og op mod hvert femte barn i børnehaven og skoleklassen er belastet af stress. I Norden har vores samfunds fokus på velfærd og medmenneskelighed, hvor livskvalitet og velvære er i fokus, været et forbillede for andre nationer i verden, og derfor kan og skal vi gøre noget for at bryde den stigende tendens til mistrivsel blandt børn og unge! I Børnestressfonden er vi i gang med at etablere et nationalt Videncenter, der skal samler, udvikler og kommunikerer den førende viden inden for trivsel, mental sundhed, stress og stressforebyggelse til pædagoger, lærere, børn, unge og deres familier. Initiativtagerne er Jesper Peter Rasmussen og Brian Sølvkjær, ejere af virksomheden Stressambassadøren. Den daglige drift varetages af et sekretariatet af unge mennesker - så det er unge, der kommunikerer til og hjælper andre unge. Sekretariatet understøttes af et Advisory Board.