Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (forkortet DAFF) blev stiftet i 1989 med det formål at fremme amerikansk fodbold i Danmark. Siden 1989 har Forbundet arbejdet med at udvikle sporten i Danmark, samt de to sportsgrene som er kommet til siden, nemlig flag football og cheerleading. Forbundet har omkring 5000 medlemmer fordelt på 70 klubber over hele landet.DAFF er et special forbund under Danmarks Idræts Forbund (DIF). Læs mere om DAFF på www.daff.dk.