Hahnemanns Køkken & Bageri har Guldmærket i Økologi, og rummer udover økologisk bageri et konditori, en kaffebar, spiseri, købmand, kokkeskole og kommende vinbar. Vi afholder teambuilding-events i vores store kokkeskole "Under Hahnemanns", og hele Østerbro-universet bygger på Trine Hahnemanns og hendes internationale teams store kærlighed til mad, sæsonens råvarer og det gode håndværk.