Jord Teknik A/S er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma, der har specialiseret sig i udførelse af jordbundsundersøgelser samt miljøundersøgelser indenfor bygge- og anlægssektoren. Firmaet er etableret tilbage i 1970 og beskæftiger i dag 9 medarbejdere. Medarbejderstaben består af uddannede ingeniører, geologer, boreteknikere samt andet laboratorie- og kontorpersonel. Gennem de år virksomheden har eksisteret, er der gennemført over 18.000 undersøgelser af byggegrunde. Firmaets operationsområde er primært Sjælland, Lolland og Falster, Bornholm samt den sydlige del af Sverige.