OK Energiteknik er et datterselskab af OK Koncernen og består af 60 ansatte, hvoraf de 40 er specialiserede serviceteknikere. Vi udøver landsdækkende Energiservice og rådgivning og har afdelinger i Taastrup, Holbæk, Næstved, Ørbæk og Århus (OK´s hovedkontor).Gennem et omfattende uddannelsesprogram holder vi alle medarbejdere konstant ajour med udviklingen i hele energisektoren. Det høje uddannelsesniveau gør, at vi til stadighed kan servicere alt fra de mindste, til de største energianlæg på markedet.Vi udfører service på:· Gas- og oliekedler· Varmepumper· Ventilationsanlæg· JordvarmeNår du vælger OK Energiteknik som serviceleverandør, får du altid en uvildig partner, der sikrer at dit energiforbrug er optimalt. Vi udfører ikke VVS-arbejde, men henviser til vores samarbejdspartnere i dit lokalområde. De er nemlig eksperter i VVS-arbejdet og vi er eksperter i service af din varmeinstallation.Vi ønsker, at vores kunder får en god oplevelse – lige fra de ringer til vores kundeservice til det afsluttende servicebesøg - og vi ved, at har kunden et problem med sit anlæg, skal det løses her og nu.