Danmarks nye fødevarehus for styrkelse af innovation, forretningsudvikling og vækst.Food Innovation House er en triple helix innovationslegeplads på 3.000 m2 hvor store og små fødevarevirksomheder kan samarbejde med vidensinstitutioner og det offentlige for fremme af velsmagende, bæredygtige og sundere fødevarer for vækst, jobskabelse og eksport.Huset åbnede officielt 7. juni 2018 og er placeret i Dandy Business Park i Vejle Nord, tæt ved E45 motorvejen og forventes at have 5.000 besøgende per år til konferencer, workshops, minimesser, foredrag, innovationsprojekter o.m.m. og daglig plads til 150 vidensmedarbejdere.Huset er indrettet med fælles udviklingskøkken, udviklingsbageri, demo-supermarked, demo-restaurant, taste lab, foto-/filmstudie, udstillingsområde, kantine, konference- og mødelokaler samt erhvervslejemål til små og mellemstore virksomheder og tilbyder match making, fx i forhold til samarbejdspartnere, mentorer og investorer – samt hjælp til scale-up – ligesom huset vil arrangere aktiviteter og innovationsprojekter i tæt samarbejde med vores partnere.