Norli Pension er et dansk pensionsselskab, der er specialiseret i at håndtere traditionelle pensionsaftaler.Markedet for pensioner har ændret sig. Hvor det før var almindeligt at tilbyde pensioner med garanti, har mange pensionsselskaber i dag fået nye måder at sammensætte pensionsaftaler på.Vi tilbyder at hjælpe disse pensionsselskaber med at håndtere de traditionelle aftaler eller blot overtage de forpligtelser, der er forbundet med dem. På den måde kan vores samarbejdspartnere koncentrere sig om nye vækstområder. Imens sørger vi for, at kunder med traditionelle aftaler fortsat kan føle sig trygge.Hos Norli Pension udbyder vi ikke pensionsordninger til nye kunder, men arbejder udelukkende for at sikre de kunder, der allerede har tegnet en pensionsordning. Kunderne i Norli Pension har oprindeligt oprettet deres pension i Kgl. Brand Livsforsikring A/S, der senere blev til Skandia Livsforsikring A/S. Selskabet, der stoppede med at tegne kunder ind i starten af 2001, skiftede igen navn til Skandia Livsforsikring A A/S i 2006 og blev solgt til Nordic Insurance Consolidation Group i 2015.